Behandling af nogle hyppige tilstande i troperne

Feber

Ved feber har man per definition malaria (se nedenfor) indtil andet er modbevist. Det gøres ved at gå til lægen og blive undersøgt for malaria ved en blodprøve. Feber er et symptom og ikke en sygdom, så det er viktigt at finde årsagen til feberen. Dehydrering, solskoldning, solstik og hedeslag kan være årsag til feber.

Hyppigste årsag
Den hyppigste årsag til feber er en infektionssygdom. Det kan være influenza, halsbetændelse eller urinvejsinfektion lige som der hjemme. Husk at væskebehovet stiger ved feber. Febernedsættende midler (Panodil, Pinex, Treo, kodimagnyl , Ipren m.fl.) kan tages med og bruges når årsagen til feberen er kendt og behandlet.

Generelt om diarré

Den primære behandling af diarré er væske. En liter kogt vand tilsættes ½ teskefuld salt og 2-3 spiseskefulde sukker plus saften af en appelsin/citron.

Der drikkes et glas (175 ml) efter hver afføring. Loperamid (Imodium) kan bruges, hvis der ikke er feber eller blod i avføringen. Der startes med 4 mg (2 kapsler) og efterfølgende tages 2 mg efter hver afføring. Maksimalt 16 mg i døgnet og maksimalt i 2 dage. Ciproxin kan tages som beskrevet under.

Hvad skal jeg spise?
Man bør holde sig til suppe og salte kiks i starten. Når afføringen bliver mere formet kan man fx. spise ris, kogt fisk, kogt kylling og bananer. Man bør holde sig fra rødt kød, grønsager, de fleste frugter og mælkeprodukter.

Symptomer ved diarré: Kvalme, opkastning, mavekrampe, feber, blodig afføring.

Grad af diarré

Foskellige grader af diarré kan ses nedenfor.

Mild:
1-2 løse aff/24 t

Moderat:
> 2 løse aff/24t, som behandles med Loperamid.

Kommentar: Ikke ved blodig diarré. Sympt. >2 d. Ciproxin i 3 dage.

Moderat til svær:
> 2 løse aff, moderate til svære symptomer. Behandles med Loperamid + en dosis Ciproxin (500 mg)

Kommentar: Ciproxin 500 2 gange dagligt, hvis ikke bedring efter 12 timer.

Svær:
>2 løse avf/24t, svære symptomer eller feber/blodig aff. Behandles med Ciproxin 500 mg 2 gange dagligt i 3-5 dage.

Kommentar: Loperamid må ej bruges ved feber eller blod i aff.

Malaria

Inkubationstiden for malaria er sjældent under 10-14 dage. Søg straks læge ved feber og bliv undersøgt for om det er malaria med en blodprøve. Hvis du bliver dårlig kan selvbehandling blive nødvendig. Det er væsentligt at selvbehandle med et andet malariamiddel, end det man har brugt til forebyggende behandling.

Feber indtil 3 måneder efter hjemkomst fra et malariaområde kan være tegn på ondartet malaria. Den godartede malaria kan ses op til flere år efter hjemkomst.

Dyrebid

Rabies hundegalskab findes i mange land dog hyppigst Indien, Nepal og Thailand (90%) og en del mindre i Afrika og Amerika (10%). Ved dyrebid (hunde, katte, ræve, aber etc.) skal man straks og indenfor 24 timer kontakte en læge mhp. at blive vaccineret mod rabies.

Det er meget vigtigt at du straks renser såret med vand og sæbe og desinficerer med jodsprit eller klorhexidinsprit bagefter. Hvis du ikke i forvejen er vaccineret mod rabies skal du have både immunglobulin og vaccination. Hvis du er vaccineret skal du kun have vaccination.

Ved et primitivt ophold i f.eks. Indien i mere end 6 måneder, bør du diskutere med din læge om der skal gives en rabies vaccination inden afrejse. Rejsende der skal arbejde med dyr skal vaccineres mod rabies inden afrejse.