Praktiske råd når du er hos lægen

* For at vi kan afsætte passende tid, er det en fordel, at du orienterer sekretæren om, hvad dit møde med lægen drejer sig om.

* Hvis du har urinprøve med til konsultationen, lever denne til sekretæren når du kommer.

* Det gør det lettere for os alle, hvis du åbent giver udtryk for dine forventninger til kontakten med os.

* For at sikre os, at vi når det væsentligste, er det vigtigt at begynde med det.

* Har du gjort dig tanker om årsagen til dine symptomer, er det vigtigt at fortælle om det.

* Oplys om hvilken medicin du får (herunder også naturmedicin og kosttilskud). Det kan have betydning for lægens råd og vejledning.

* Det er også vigtigt at fortælle, hvis du har kontakt med andre rådgivere vedgørende dit helbred, fx. alternative behandlere.

* For at sikre, at du føler dig velinformeret, er det vigtigt, at du gør opmærksom på informationer og forhold du ikke forstår.

* Du skal vide, at alle behandlinger er et tilbud. Det vil sige at det er dig, der afgør, hvilken behandling du vil tage imod.